Nicolaj Nielsens verden

Person karateristika

Personlige

Personkarakteristika

Relationer

Jeg besidder stor empati og har en god evne til at sætte mig i andres sted. Disse evner har jeg bl.a. opnået gennem mit mangeårige virke som personaleleder.

Jeg har gennem kurser og daglig træning opnået betydelige skills inden for coaching. 

Evnen til at sætte sig i andres sted udspringer for mit vedkommende af en respekt, men også en nysgerrighed overfor andre mennesker.

Proactive kommunikation

Min kommunikations form er åben og direkte, og jeg foretrækker den personlige samtale med medarbejdere og kolleger. Frem for at skrive noter bevæger jeg mig hellere ned ad gangen, ud i produktionen, eller ind ad døren til direktøren for at få en sag afklaret .

Aktiv kommunikation handler for mig om også at turde tage kontakt og ikke være bange for a dumme sig.

Jeg er dygtigt til at formidle komplekse problemstillinger, således at de bliver forståelige på alle niveauer i organisationen. Evnen til at kunne tilpasse budskabet til modtageren er afgørende for en succesfuld kommunikation.

Jeg ser netop evnen til at kunne kommunikere på alle niveauer i organisationen som en af mine stærke sider.

Arbejdsmetoder

Analyse og problemløsning.

Jeg er teoretisk godt funderet og benytter mig ofte af dette fundament. Det er vigtigt for mig, at en beslutning er truffet på et analytisk objektivt grundlag, endvidere er det vigtigt for mig, at selve problemløsningen har den nødvendige opbakning fra de implicerede personer. Herved skabes vedvarende ændringer i processerne.

Jeg er kendt for at være god til hvad der kaldes for “Break Through Thinking”, med andre ord er jeg god til at tænke kreativt. I en række tilfælde skal den optimale løsning ikke findes inden for de nuværende måder at gøre tingene på, men snarere uden for den nuværende ramme eller som en kombination af nye og gamle måder.

Min styrke ligger således i at kunne kombinere teori og praksis på en måde der give nye og stærkere løsninger.

Systemisk tænkning

For mig er systemisk tænkning evnen til at opbygge systemer der frigør energi der gør det muligt at beskæftige sig med det væsentlige. Jeg har netop de seneste år beskæftiget mig med at opbygge systemer indenfor ledelse, Supply Chain, kvalitet og måling. I alle tilfælde har der været tale om at udvikle systemer der gør hverdagen lettere for kunden.

Systemisk tækning er for mig således at skabe overblik, og det er jeg god til.

Interkulturel forståelse

Jeg har gennem såvel mit privatliv som gennem mit arbejde haft lejlighed til at tilegne mig hvad jeg kalder for interkulturel forståelse. Jeg har haft medarbejdere i så forskellige lande som Kina, Singapore, Australien, USA, samt en række lande i Europa. Jeg har haft kunder i de fleste lande i Europa og har rejst i store dele af verden.

En af de erfaringer som jeg har fået er, at man må respektere og forsøge at forstå og ikke mindst lære af andres kulturer. Hvad der på overfladen kan virke forvirrende, har ofte en god forklaring. At opnå kulturel forståelse er langt hen ad vejen et spørgsmål om nysgerrighed og evnen til at lære - og den har jeg.

Fremgangsmåder

Kundefokus

Mit udgangspunkt er altid kunden. Her er det efter min mening vigtigt, at man har viden om og kendskab til virksomhedens værdikæder. Udgangspunktet er, at kunden er defineret som næste led i processen, om kunden så er intern eller ekstern er ikke det afgørende. Det er derimod afgørende, at man forstår hvilke forventninger kunden har til leverancen.

Holistisk

Min styrke ligger i at kunne tænke i helheder, at kunne se mønstre, for derigennem at skabe vedvarende løsninger. For at kunne gøre dette er det naturligvis nødvendigt at kunne fokusere på detaljerne, dog uden at en enkelt detalje forsinker fremdriften i arbejdet.

Egen ledelse

Stress tolerance

For mig er Stress Management evnen til have kontrol over eget liv og arbejdssituation. En vigtig faktor er her at kende sine begrænsninger, og dermed i tide få uddelegeret opgaverne. Stress har således for mig ikke noget at gøre med at have travlt, men drejer sig om at kende sig selv. Jeg har i mit mangeårige arbejde som leder haft mulighed for at arbejde med at udvikle mennesker, en indsigt som jeg har kunnet bruge til at udvikle min egen person. Jeg har god indsigt i mine personlige værdier og ikke mindst hvilke styrker og svagheder jeg er i besiddelse af. Dette gør, at jeg sjældent føler mig stresset.

Jeg har deltaget i en studiegruppe vedr. Stress Management og en af mange erkendelser fra dette arbejde er, at man for at mindske stress på arbejdspladsen skal sikre, at forventningerne mellem virksomheden og medarbejderne er afstemt korrekt. Meget stress udspringer af, at de indbyrdes forventninger ikke er klare.

Derfor er kommunikation, forventningsafdækning og ikke mindst resultatmålmeget vigtige faktorer for mig i mine bestræbelser for at kunne håndtere stress.

Drive og motivation

Jeg er selvmotiverende og befinder mig godt i miljøer hvor det kræves af mig, at jeg selv tager initiativet til at iværksætte nye aktiviteter. Jeg er vedholdende og forstår at skabe resultater gennem andre.

Organisationsledelse

Konflikt ledelse

Jeg har stor gennemslagskraft, hvilket gør, at jeg får mine ting igennem. Konfliktledelse handler for mig netop om at få sine ting igennem. Måderne hvor på dette lader sig gøre er afhængig af den pågældende situation. I nogle tilfælde må man være klar til at tage en direkte konfrontation og på denne måde få afgjort tingene, andre gange må konflikten løses ved et kompromis.

Et vigtig element er at få løst konflikten inden den bliver et problem for de involverede parter.

Et meget væsentligt element i konfliktløsning er forståelsen for hvilken kultur den pågældende konflikt skal løses i. I eksempelvis Kina er det vigtigt at sikre at de involverede parter ikke taber ansigt, i Irland kommer man længst med en mere direkte facon og senere får man så en Guinness sammen på den lokale pub.

At jeg besidder disse evner vidner de seneste års resultater om.

Kommunikation af virksomhedens vision

Jeg ser det som en motiverende faktor at medarbejderne forstår virksomhedens vision, derfor gør jeg meget ud af at kommunikere hvor vi er på vej hen og hvor de kan gøre en forskel.

Jeg anser mig selv for at være en god og loyal ambassadør for virksomheden.

Nyeste kommentarer